Reiki 1 kursus

Med et Reiki 1 kursus giver du dig selv en vej til større ro, balance og livsglæde. Du lærer at bruge Reiki til at heale dig selv. Hvis du healer dig selv dagligt, vil du opdage, at Reiki også er en personlig og spirituel udviklingsvej, som øger bevidstheden om dig selv, din måde at være i verden på, og dine relationer til andre mennesker. Reiki styrker dig til at træffe kærlige valg, som igen giver glæde og positiv respons fra omverdenen.

Du lærer også at heale andre, fx venner og familie og måske på sigt også klienter i en professionel praksis. Når du først har Reiki vil det flyde i alt, hvad du gør. Derfor er et Reiki 1 kursus også for dig, som har en anden professionel praksis, da Reiki blot vil understøtte det, du allerede praktiserer.

Børn kan også have stor glæde af et Reiki 1 kursus. Børn kan opleve en stor styrke i at have et redskab til at give sig selv ro. Reiki kan hjælpe dit barn til at mindske ængstelighed, uro og stress. For at deltage på et Reiki 1 kursus skal dit barn være fyldt 8 år. Har du et barn under 8 år, som kunne have brug for Reiki, er det meget givtigt, hvis du som forælder selv tager et Reiki 1 kursus og herefter healer dig selv og dit barn/ dine børn. Der tilbydes Reiki 1 kurser kun til børn, og det enkelte kursus tilpasses aldersgruppen.

Kommende Reiki 1 kurser

D. 23-25 august 2024, Lumbyvej 19, Pumpehuset, 5000 Odense